lørdag den 8. oktober 2011

Nye sko


Hej alle sammen. Jeg købte nogle nye sko i går, og jeg elsker dem! :-D Og noget af et bedste er at de kun kostede 200 kr! o-:
I går var en god dag. Efter vi havde fået fri (11:40) tog to af mine veninder og jeg i byen. Vi skulle købe nogle småting til os selv, og så skulle vi købe fødselsdagsgaver til to drenge der holder fest i aften. Begge drenge er ekstremt madglade, så derfor besluttede vi os at købe en lille flettet kurv og så tage en masse små sjove og søde madting ned i, i kan se nogle billeder når de er færdige. Den ene af mine veninder skulle lidt tidligere hjem, men den anden og jeg blev. Da vi var på vej hen til vores cykler der stod i den anden af byen, gik vi forbi en bager hvor vi købte nogle tebirkes og da vi havde spist dem smed vi posen ud i en skraldespand. I synes nok det er noget mærkeligt noget at skrive, men det er fordi; da vi så smed posen ud, kunne vi se at der lå et par læderstøvler nede i skraldespanden - og sådan noget kan jeg slet ikke holde ud. Der poppede mange spørgsmål op i mit hovede: hvorfor er de smidt ud? Hvordan ser de ud? Er de flotte? Hvilken størrelse er de? Osv. Så ja, jeg kunne ikke gøre andet end at få de støvler op. Men hver gang jeg var lige ved at gøre det, var der nogle der kiggede på mig. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at gøre det. Det endte med at vi knækkede en pind af et træ, fra en park der var lige ved siden af, og gik tilbage til skraldespanden. Derefter gik der ikke lang tid før den ene støvle lå ude på fliserne. Desværre var de sådan nogle rigtige damestøvler - ikke min stil, plus der var kaffe på den anden.
Efter byturen havde min venindes mor og min mor aftalt at vi skulle ud og spise sammen. Vi skulle ud og spise på sådan noget der hedder INSP. Det var godt nok ikke lige det bedste mad, men det var meget hyggeligt. Da vi kom hjem, var min halvstoresøster kommet på besøg.
Som sagt, skal jeg til fest i aften. Der kommer et billede af hvordan jeg kommer til at se ud ;-)

KH Linnea :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar