torsdag den 22. september 2011

7-kabale og blondinevittigheder


I går, hjemme hos min mormor og bedstefar, fik jeg bare sådan en skøn følelse. Måske kender i den... Det er den hvor man lige har vundet i 7-kabale tre gange i træk! :-D

På vej ud til min mormor og bedstefar, synes min far lige at han skulle være morsom... Så han fyrede lige et par blondinevittigheder (jeg er blondine) af. Nogle han beskrev som "søde"...
Her er nogle af dem (de er faktisk ret sjove...)
- To blondiner er ude og gå en tur. Den ene siger "ad, se en død fugl!" Den anden stopper op, kigger op i luften og siger "hvor?"
- En mand vil bevise, at blondiner ikke er dumme, så han indkalder til en stor blondinekongres og inviterer en blondine op på podiet. Han spørger hende "hvad er 7+7?" Blondinen tænker sig grundigt om "13," siger hun. "Forkert - du er vist lidt dum," siger manden. Alle blondinerne i salen råber "giv hende en chance til!" Manden spørger en gang til "hvad er 7+7?" Blondinen tænker sig godt om og svarer "15." "Nej, du er altså dum," siger manden. Alle blondinerne i salen råber igen "giv hende en chance til!" Manden spørger endnu en gang "hvad er 7+7?" Blondinen tænker sig godt om og svarer "14." Alle blondinerne i salen råber "giv hende en chance til!"
- En ung brunette går til lægen og siger, at hendes krop gør ondt, uanset hvor hun rører ved den."Umuligt," siger lægen. "Vis mig det". Brunetten trykker med pegefingeren på albuen og
skriger af smerte. Så trykker hun på sit knæ og skriger igen. Det samme sker, da hun trykker på sin ankel og skulder. Lægen siger: "Du er ikke rigtig brunette, vel?" "Nej," siger pigen, "jeg er blondine". "Det tænkte jeg nok," siger lægen, "Din pegefinger er brækket".
- Tre blondiner har været ude og handle, men da de kommer ud på parkeringspladsen, opdager de, at de har smækket nøglen inde i bilen. "Jeg har en hårnål - måske kan jeg dirke døren op," siger den første. Men det virker ikke, og samtidigt begynder det at regne. "Prøv med min neglefil," foreslår blondine nr. to. Men døren er og bliver låst. Det øser nu ned, og de tre blondiner bliver vådere og vådere. "Skynd jer nu," siger den tredje blondine. "Vi skal ind, så vi kan slå kalechen op!"
- To blondiner sidder og snakker. Den ene fortæller, at hun er gravid med tvillinger: "og lægen sagde, at det kun sker én ud af en million gange". Den anden blondine tænker lidt: "gud, hvordan har I haft tid til at gøre det så mange gange?"

Lige nu sidder jeg og hører gamle sange. Det elsker jeg virkelig at gøre! Tænke tilbage på den tid man hørte dem. Hvad der skete i ens liv der. Om det var godt eller skidt. Hm... Nu kommer jeg selvfølgelig til at tænke på Jose. Den sang der minder mig mest om hende, er "Beautiful" med Christina Aguilera. Jeg savner dig Jose! Bare rolig, hun er ikke død. Hun er indlagt med anoreksi :-( hun er min bedsteveninde. Prøv at forestille jer at jeres bedsteveninde får anoreksi, i kan tydeligt se hvordan hun får det værre og værre og til sidst bliver indlagt. Sådan har jeg det... Jeg skriver med hende næsten hver dag, men det er rigtig lang tid siden jeg har set hende...

KH Linnea :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar