Jeg savner Josephine så meget! Jeg sidder her og græder og græder... Jeg kan slet ikke beskrive det. Det er så hårdt at ikke have hende ved mig...Det billede blev taget for halvandet år siden... Tiden er virkelig gået hurtig! Jeg kan huske de første bange tanker... Det var så hårdt at gå med det alene, ikke vide om jeg kunne sige det til nogle. Det var efterår da det rigtigt gik galt... Et år siden... Der er sket meget siden da.
Jeg skal besøge hende snart, om det er på hospitalet eller hjemme, ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke helt præcist hvornår, jeg håber at det bliver noget som en dag i næste uge! Jeg er virkelig glad for at hun havde lyst til at ses, jeg ved at det er svært for hende at lade mig, og alle andre, se hende! Jeg savner hende sådan...
Love, Linnea......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar